Stenalder kost - Din fremtid ligger i din ernæringsmæssige fortid
Skrevet 26-07-2006 af Alun Biggart
Socialt er vi måske fra det 21. århundrede, men genetisk set er vi som de første mennesker og er skabt til at leve i de omgivelser, jorden bød for millioner af år siden. Men nutidens kost er fuldstændigt ude af balance med vore genetiske behov.
Dette er væsentligt fordi jo mindre du spiser som dine forfædre, jo større risiko har du for at ældes for tidligt, for at få hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes og mange andre ”civiliserede sygdomme”.
For at opnå og vedligeholde et godt helbred og energi må du forstå – og i
stort omfang tillægge dig- fortidens kost – fortidens diæt.
Ordet ”diæt” stammer fra græsk "diaita", og betyder ”levevis”. I stenalderen,
før landbruget slog igennem for omkring 10.000 år siden, var alle jordens
mennesker jægere og samlere og levede af vilde dyr, fisk og skaldyr, grøntsager,
rødder, frugter, nødder og rent vand.
De spiste ikke kornprodukter som ris og hvede – der danner basis for mange
moderne kulturers kost – og ingen spiste mælkeprodukter eller drak mælk efter de
var vænnet fra moders bryst. Kartofler, gær, koffein, forarbejdede og syntetisk
fremstillede fødevarer og alkohol var heller ikke på menuen.
Overgangen fra jagt til landbrug skabte mange helbredsproblemer for det tidlige
menneske. Fosilfund fortæller os, at før landbruget var menneskets helbred
utroligt stærkt.
Folk var høje, slanke, havde veludviklet, stærk knoglestruktur og gode, sunde tænder uden tegn på sygdomme og karies. Men efter mennesket gik over til at dyrke landbrug og dermed ændrede på sin kost, sin diæt – levevis - gik det ned ad bakke for vort helbred.
Mennesket fra landbrugets tid døde yngre, var lavere, federe, havde skøre
knogler, led af karies og andre tandsygdomme, og havde stor forekomst af
fejlernæring og kroniske sygdomme.
Intet emne har skabt debat og forvirring som spørgsmålet om menneskets ideelle
ernæring. Vi er ALLE genetisk bygget til at spise hvad vore jæger- og
samler-forfædre spiste.
Mange af vore nuværende helbredsproblemer er direkte resultat af, hvad vi
spiser, eller hvad vi mangler i vores kost. Denne artikel vil vise dig hvad det
var, vi gjorde galt, og hvordan du kan opnå det fantastiske helbred, som du fra
naturens side er skabt til at have.
Menneskets evolution: Livets oprindelse
Når man søger sandheden, hjælper det at starte med begyndelsen. Hvad er
menneskets oprindelse på jorden? Hvor kom vi fra? Hvordan endte vi her?
Man mener, at frie radikaler udløste kemiske reaktioner, der førte til de første
og simpleste livsformer for omkring 3,5 milliarder år siden. Gennem de næste
milliarder år skabtes utallige livsformer af aminosyrer, lipider, vitaminer og
mineraler.
Det moderne menneske opstod i Afrika og bredte sig derfra til Europa, Asien,
Australien og de to amerikanske kontinenter, en migration, man mener, begyndte
for omkring 130.000 år siden. For omkring 40.000 år siden var vore forfædre
stort set magen til det moderne menneske – siden da har vor arvemasse kun ændret
sig omkring 0,005%.
Stenalder ernæring: Dine forfædres kost
Eksperter, der sammen med antropologer har studeret levevis i jæger/samler-kulturer, der havde overlevet ind i det 20. århundrede (Eskimoer, afrikanske buskmænd, australske aboriginaler osv.), har været i stand til at tegne et tydeligt billede af vor forhistoriske kost og levevis.
Vore forfædre levede, overlevede og forblev utroligt sunde ved at spise dyr, fisk, frugter, grøntsager, nødder og frø og skylle det ned med rent vand.
Der var utrolig variation, meget lidt sukker, mange fibre, mættede og omega-3
fedtstoffer og stor koncentration af helsebringende vitaminer og mineraler.
Al forskning tyder på, at der ikke findes én bestemt stenalder diæt, vore
forfædre fremstillede de fleste fødevarer ud fra de omgivelser, de befandt sig
i.
Fødevareudvalget varierede vidt, ikke blot geografisk, men også fra årstid til årstid og var langt større end det vi har i dag. Men generelt var kostens energiforhold mellem planteføde og animalsk føde 35% plante og 65% animalsk.
Dette tyder på, at mennesket udviklede sig på en kost der primært var baseret
på animalske fødevarer og havde et moderat indhold af kulhydrater (frugt og
grønt ca. 25-40% af kalorieindtaget), var proteinrig (25-30% af kalorieindtaget)
sammenlignet med moderne kost og moderat på fedt (omkring 35-40% af
kalorieindtaget). Dette står i kontrast til den fedtfattige, kulhydratrige kost,
vore ernæringseksperter anbefaler i dag.
De kulhydrater, det tidlige mennesker spiste, var sjældent (hvis overhovedet)
korn. De fleste kulhydrater kom fra grøntsager og frugter. I løbet af et år
konsumerede jæger-samlere typisk mere end 100 forskellige slags frugt og grønt.
Disse fødevarer forsynede dem med mere end 100 g fibre dagligt, hvilket
fremmede regelmæssig afføring. Sammenligner man dette med moderne kost, er det
tydeligt, at vi mangler variation – mange holder sig til fødevarevarianter, der
kan tælles på to hænder.
De kulhydratrige fødevarer, som vore forfædre spiste, var uforarbejdede og blev
dermed langsomt fordøjet og havde et lavt glykemisk indeks. Derfor oplevede det
tidlige menneske aldrig at få tilført blodstrømmen en kæmpe portion sukker på én
gang.
Når kroppen udsættes for fødevarer, der skaber stor glukosebelastning (50-60%
af kalorieindtaget i moderne kost), skabes insulinresistens, hvilket fører til
livsstilssygdomme som overvægt og type 2 diabetes.
Protein stod for 33% af vore forfædres kalorieindtag (sammenlignet med 10-15% i
dag), dog kunne det variere afhængigt af årstid og geografi. Meget af dette
protein kom fra det, vi i dag kalder ”vildt” kød – fra vildtlevende, ikke
opdrættede dyr, som hjort og bison.
I dag kommer det meste af det kød, vi spiser, fra opdrættede ikke-fritgående dyr, hvilket vil sige, at de opfedes med korn og ikke med græs. Dette er meget vigtigt, for dyrenes føde ændrer på kødets forhold mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer.
Det ideelle forhold er omkring 2:1. Men fordi vi i dag spiser dårlige fødevarer og giver vore dyr korn i stedet for græs, er dette forhold i vores kost ændret til mellem 20:1 og 50:1. I dag får vi ikke blot det meste protein fra dårlige fødevarekilder som lavkvalitets-forarbejdede fødevarer, kornprodukter, mejeriprodukter (pasteuriseret mælk) og bælgfrugter. De fleste af vore fedtstoffer kommer også fra disse kilder.
Det er ikke de fedtstoffer, kroppen har brug for til at skabe og opretholde et godt helbred. Vi får alt for mange omega 6 fedtsyrer og dødelige transfedtsyrer.
Desuden
indeholder vildtkød og vilde planter høje doser af vitaminer og mineraler i
forhold til deres protein- og kulhydratindhold.
Før blev fødevarerne oftest indtaget i timerne, der fulgte jagten eller indsamlingen, med lidt eller ingen tilberedning og ofte råt.
Derfor var vitamin- og mineralindtaget langt højere, end det er i dag. Modsat
i dag var jorden i stenalderen frugtbar og fødevarerne bevarede dermed deres
næringsstoffer.
Vore forfædre fulgte ikke et bestemt trænings- og kostprogram, de gjorde bare,
hvad de skulle for at overleve, og resultatet var et utroligt helbred. De fik
masser af motion ved bare at udføre dagligdags opgaver, finde føde og vand,
bygge husly, lave værktøj og samle brænde.
Disse aktiviteter var mere end rigeligt til at give dem den gode fysiske form, styrke, udholdenhed og den slanke og muskuløse krop, der var det naturlige biprodukt af disse daglige gøremål.
Hvis de ikke døde som følge af et uheld, af en infektionssygdom eller under
en uheldigt udfaldet fødsel, kunne jægerstenaldermenneskene se frem til et lige
så langt liv som vi har i dag uden de kroniske sygdomme som vore ældre
generationer lider af.
Stenalder vegetarisme?
Påstanden om, at mennesket skulle være skabt til at være vegetar, fordi det er den sundeste diæt, modsiger fuldstændigt evolutionsteoriens beviser fra fosile og antropologiske optegnelser.
Mennesket har altid spist og trivedes af kød. Var det ikke for kød, ville jeg
ikke skrive denne artikel, du ville ikke læse den og vi ville se ud som vore
nærmeste slægtning fra dyreriget, chimpansen.
Ja, vi ville stadig svinge os i træerne som vore abeslægtninge. Det var fedt
kød, der gav energien til, at den menneskelige hjerne voksede og udviklede sig
til det, den er i dag.
Hvis det er så sundt at være vegetar, hvordan kan det så for øvrigt være, at
dødeligheden af hjerte-karsygdomme blandt vegetariske hinduistiske folkeslag i
Indien er magen til eller større end i europæiske lande?
Landbrugsrevolutionen – hvordan man bortavler helbred og sundhed
Kun et kort øjeblik har mennesket dyrket landbrug set i forhold til hele menneskets historie. Det er kun 10.000 år eller 500 generationer siden mennesket gik over til landbrug, og siden da har vi allerede fuldstændigt mistet kontakten til den naturlige føde, som vore forfædre spiste.
Mange mennesker tror, at kornprodukter, mejeriprodukter, kød fra dyreopdræt
og raffineret sukker altid har været en del af menneskets kost, men det er ikke
rigtigt!
Før vi gik over til landbruget spiste vore forfædre sjældent korn (som hvede,
byg, havre osv.) og deres kost var heller ikke rig på kulhydrater. Det ved vi,
fordi korn er ufordøjelige for det menneskelige fordøjelsessystem hvis ikke de
males og koges eller bages, så de første sten til at male korn markerer det
tidspunkt, mennesket begyndte at spise kornprodukter.
De første møllesten blev opfundet i mellemøsten for omkring 10- 15.000 år siden. Disse tidlige møllesten blev sandsynligvis brugt til at male den vilde hvede, der groede der.
Man startede med at dyrke hvede i Mellemøsten for omkring 10.000 år siden
hvorfra dyrkningen spredte sig langsomt til Europa for omkring 5.000 år
siden.Man begyndte at dyrke ris i Sydøstasien, Indien og Kina for omkring 7.000
år siden og majs i Mexico og Mellemamerika omkring samtidigt.
Landbruget ændrede verden. Det tillod civilisationens opståen, bykulturer,
teknologiske og medicinske opfindelser og udvikling af videnskaben. Disse er
alle gode ting, men der er en tung bagside: Landbrugets opståen er også
ansvarlig for mange af vore dages tilfælde af fedme og kroniske sygdomme.
Arkæologiske
optegnelser viser, at når som helst og hvor som helst mennesker begyndte at så
frø og spise mindre vildt kød og grønt, blev de lavere, federe, sygere og døde
tidligere.
Interessant nok blev senere jæger-samlerfolkeslag som Amazonindianerne,
buskmænd og aboriginaler ikke påvirket af moderne sygdomme som
hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft og knogleskørhed før de begyndte at spise
vestlig kost og at leve vor magelige livsstil.
På trods af disse uomtvistelige beviser forsætter de såkaldte ernæringseksperter
med at anbefale en kost, der gør os syge. Dette primært fordi de ikke har
studeret menneskets evolution og fordi mange af dem sandsynligvis påvirkes af
(eller betales af ) stærke kommercielle kræfter.
Selv de fuldkornsprodukter, der anbefales af diætisterne er tømt for C-vitamin og betacaroten (undtagen gul majs), de indeholder svært optageligt B6-vitamin, og det høje indhold af fytinsyre i kornene forhindrer optagelse af mineraler.
På trods af, at fuldkorn har langt højere næringsmæssig værdi end raffineret korn, forbliver niveauet af TILGÆNGELIGE næringsstoffer paradoksalt lav. Korn har lavt indhold af essentielle fedtsyrer, der forudsætter optagelse af næringsstofferne og de har et forkert forhold mellem omega 6 og omega 3.
Kornprodukter kan derfor IKKE udgøre et alternativ til frugt og grønt, der er
menneskets naturlige og næringsrige kilde til kulhydrater.
Industriel revolution – raffinerede kornprodukter og konserverede fødevarer
I begyndelsen af det 19. århundrede fandt den industrielle revolution sted. Folk flyttede fra land til by for at arbejde i de nye fabrikker som dampkraften havde muliggjort. Som byernes befolkning voksede, blev det efterhånden svært at brødføde de nye arbejdere.
De tidligere bønder levede ikke længere hvor deres fødevarer blev produceret, så der opstod et behov for nye metoder til fremstilling, konservering, transport og distribution af fødevarerne.
Før
man opfandt stålmøllen for 120 år siden blev kornene enten spist hele eller så
nænsomt malet på sten at skaldele, fibrer og kim blev bevaret.
I den moderne forarbejdningsproces, der ødelægger og opvarmer kornet, fjernes
al næringsværdi og resultatet er et hvidt, højglykæmisk pulver kaldet mel, der
har en meget længere holdbarhed end fuldkorn.
Snart blev dåsemad tilgængeligt og for første gang brugte man kemiske
konserveringsmidler i fødevareproduktionen for at forlænge produkternes
holdbarhed. Med industrialiseringen kunne fødevarer masseproduceres på store
fabrikker og transporteres med de nye dampfærger og –toge til næsten overalt i
verden.
Bybefolkningerne blev afhængige af lokalt bagte fødevarer, importeret mel,
forarbejdet, saltet og dåsekonserveret kød og frugt og grønt på dåse. Eftersom
de nye industrielt fremstillede fødevarer var billige og havde mange fordele,
blev den traditionelle gårdmad med frisk kød, frugt og grønt for dyrt eller
utilgængeligt før opfindelsen af køleskabet i det 20. århundrede.
Friske fødevarer som frugt, kylling eller en frisk skinke, blev i
middelklassen gemt til om søndagen og i arbejderklassen til jul.
I jubelen over alle de store opfindelser glemte eller forsømte man det
vigtigste: Kvaliteten af de fødevarer, man spiste. Den kraftigt raffinerede mel
og de konserverede og emballerede fødevarer, der nu udgjorde hovedparten af
folks kost, bestod af tomme kalorier.
De indeholdt ingen næring, intet liv og var blevet tømt for de essentielle
amino- og fedtsyrer, vitaminer, mineraler osv. Mennesket havde ernæringsmæssigt
taget endnu et kæmpe skridt i den forkerte retning.
I 1939 udtalte ernæringsekspert Jean Bogert: ”Maskinalderen havde held til at
tvinge de industrialiserede nationers befolkninger på det største forsøg inden
for human ernæring nogensinde”
At leve i det 21. århundrede – rigtig føde kontra den forlorne
I dag stammer 70 % af det daglige kalorieindtag i den vestlige verden fra mejeriprodukter, kornprodukter, raffineret sukker, raffinerede vegetabilske olier og alkohol. Alt sammen fødevarer som vore forfædre ikke kendte til, og som derfor er helt fremmede for vore gener!
Ydermere får den gennemsnitlige vesterlænding 90% af sine kalorier fra blot 20 forskellige slags planter og dyr; en typisk stenaldermand fik sin ernæring fra mere end 100 arter.
De
største problemer ved den typiske moderne kost er:
1. Ikke nok økologiske kvalitetsfødevarer
2. For mange døde, emballerede og forarbejdede fødevarer fulde af skadelige
kemikalier. Disse fødevarer (ofte i light-udgaver) vil faktisk gøre dig federe
fordi det sikreste sted for kroppen at opbevare kemikalierne (for at beskytte de
indre organer) er i fedtceller. Derfor: Jo flere kemikalier, du spiser, des
flere fedtceller producerer din krop.
3. Ikke nok protein – din krop behøver energi for at vedligeholde og opbygge din
muskelmasse, der til gengæld øger dit stofskifte, så du bedre kan forbrænde
fedt.
4. For meget sukker. Dette er den primære årsag til, at vi bliver federe og
federe. Vi spiser i dag i gennemsnit 75kg hvidt sukker om året mod et halvt kg
ved begyndelsen af det 20. århundrede.
5. For mange af de forkerte kulhydrater. Vi er ikke skabt til at spise ris,
pasta, brød osv. Det er også døde fødevarer med lav næringsværdi. Naturen har
skabt os til at få vore kulhydrater fra frisk frugt og grønt.
6. For lidt fedt fordi mediehysteri har gjort folk bange for fedt.
7. For mange af de forkerte fedtstoffer og for lidt omega-3 fedtsyrer.
8. Ikke nok vand og ikke nok rent vand.
9. Folk spiser som regel ikke det rigtige forhold mellem protein, fedt og
kulhydrater for deres unikke krop. Skandinaver har genetisk behov for mere fedt
og protein i deres kost.
10. Ikke nok variation.
Sidst men ikke mindst bør man følge det, jeg kalder 80:20 reglen: Der er ingen
grund til at blive fanatisk, spis 80% som du er skabt til at spise, så har du 20
% til at skeje lidt ud, men hold variation for øje.
Det er de store firmaers reklamekampagner, der bestemmer meget af det, vi sætter
på bordet i dag. Deres mål er ikke at forbedre dit helbred, det er blot at
udnytte dine svagheder, at ødelægge dit forsvar og i sidste ende at få dig til
at spise flere af deres produkter.
Gennem 100.000 generationer var mennesket jægere og samlere og gennem 500
generationer har vi været afhængige af landbrug, kun 10 generationer er der gået
siden starten på industrialiseringen, og kun to generationer er vokset op med
ekstremt forarbejdede fast food fødevarer.
Vi har foretaget disse kostændringer meget hurtigere end vores genetik kan nå at tilpasse sig, og det er derfor, vi er så syge. Men det behøver ikke at være sådan. Har du lyst til at opleve et liv med et sprudlende helbred i en slank og smuk krop, må du spise de fødevarer, dine stenalderforfædre spiste.
De spiste de fødevarer, der passede til deres genetiske fingeraftryk, og det
er de samme, der passer til dit genetiske fingeraftryk!
Konklusion – ernær dine gener rigtigt
Dine gener er skabt til at holde dig sund. For at blive og forblive sund behøver du bare at spise de fødevarer, naturen har skabt dig til at leve af. Ligesom din bil der er bygget til at køre på benzin og hvis du putter diesel på tanken, kan motoren ikke fungere.
Ernær dine gener ordenligt og de vil gøre deres arbejde og holde dig sund og slank. Giver du derimod dine gener mad, som de slet ikke er skabt til at leve af eller i forkerte mængder, går de amok og vil få dig til at ældes hurtigere, fungere dårligt og i sidste ende gøre dig syg.
De kraftige ændringer i vores kost begyndte med indførslen af landbruget og husdyrhold for omkring 10.000 år siden, hvilket skete for så forholdsvist kort tid siden set i forhold til hele menneskets evolution over 2,5 millioner år, at de menneskelige gener ikke har kunnet tilpasse sig.
Det dårlige match mellem vore ældgamle, genetisk bestemte ernæringsmæssige behov og den moderne kost og livsstil, har resulteret i en epidemi af uhelbredelige sygdomme. For blot 500 generationer siden før indførslen af landbruget, spiste vore forfædre:
• Ingen mælkeprodukter, forestil dig hvor svært det ville være at malke et vildt dyr selvom du kunne fange det i live.
• Sjældent hvis overhovedet korn.
• Kun sukker i form af honning – hvis de kunne finde det.
• Langt mere protein end vi gør i dag fra animalske kilder.
• En bedre fedtsyrebalance.
• Stort set kun kulhydrater fra vilde bær, frugter og grøntsager, hvilket gav dem langt færre kulhydrater og langt flere fibre end i dag, men også et langt mere stabilt blodsukker. Tabet af vor naturlige levevis og den kost, vi er skabt til at leve af, er af stor betydning.
Hvorfor?
Se engang på os. Vi ser forfærdelige ud. Vi spiser for meget, vi spiser forkert, mange af vore fødevarer er døde og næringsfattige, vi er fede og vi bliver federe og den generelle helbredstilstand i befolkningen bliver værre og værre.
På trods af fremskridt i moderne teknologi og medicin er vi federe og sygere end nogensinde før. Eksperterne fremlægger løsningen som meget mere kompliceret end den i virkeligheden er. Vi bruger et hav af tid og energi på at udvikle nye, dyre medicinske teknikker som hjertekirurgi, kræftbehandlinger og ny medicin i et forsøg på at forlænge syge, svækkede kroppe et par måneder eller i bedste fald et par år.
Er vi ikke både dumme og arrogante hvis vi tror, vi i vore laboratorier kan gøre det bedre end millioner af års evolution? Det er på tide at se på tingene i et bredere perspektiv: Forebyggelse er en langt bedre løsning end at forsøge at helbrede sygdomme, og for at forstå det, må vi gå tilbage til naturens basale principper, se på hvor vi kom fra, hvordan vi kom her og hvad vi har gjort for at overleve og leve med et godt helbred i millioner af år.
Først da vil vi endelig forstå, at løsningen faktisk er så enkel og at alt, vi behøver at gøre er, at spise som naturen fra begyndelsen skabte os til at spise. Et godt helbred er din dåbsgave. Du er født til at være sund og din krop gør alt for at bevare dig sund.
Ved at føre din kost tilbage i tiden vil du gøre store fremskridt for dit helbred, din energi og dit velbefindende. Du kan kombinere al naturens gamle ernæringsvisdom med fordelene ved moderne teknologi. Konceptet er ikke bare en stemme fra fortiden, det er at anvende din krops instinktive evne til at holde sig selv sund, en evne der er blevet udviklet gennem millioner af år for at give dig det helbred, du er født til at have!
Nu har du nøglen til døren, de redskaber, du har brug for, men det er kun dig, der kan åbne den. Du er selv nødt til at tage det første skridt. Nu ved du hvilke fødevarer, naturen har lavet til at holde dig sund – frugt og grønt, fisk og kød, nødder, frø og frisk, rent vand.
Følg retningslinjerne i denne artikel og du vil vågne op om morgenen fuld af energi og velvære, bevare et stabilt energiniveau hele dagen, ikke gå ”sukkerkold” om eftermiddagen, du vil blive slank, og opbygge muskler, du vil være langt mindre syg (hvis overhovedet) og du vil minimere din risiko for at udvikle alvorlige sygdomme. Din dåbsgave var retten til en sund, slank og atletisk krop, så se at komme ud og kræve din ret!
Kilder: 1. Eaton, S.B. (1998): Evolution, Diet and Health. 2. Ungar, P,S. & Teaford M. F: (1998) "A paleontological perspective on the evolution of human diet". Journal of Human Evolution 21, 215-223. 3. Eaton, S.B. et al: ((1988): "Paleolithic nutrition: A consideration of its nature and current implications". New England Journal of Medicine, Vol 312, 283-289 4. Eaton, S.B. & Kroner, M.J. (1997): "Paleolithic nutrition revisited: a twelve year retrospective on its nature and implications". European Journal of Clinical Nutrition. 51: 207-216. 5. Gam, S M & Leonard, W R, "What Did Our Ancestors Eat?" Nutritional Reviews, 1989, 47:337-45 6. Eaton, S.B., Kroner,, M. Shostak, M (1988): "Stone Agers in the Fast Lane :chronic degenerative diseases in evolutionary perspective". American Journal of Medicine 84:739-749. 7. Dohan, F, "Cereals and Schizophrenia: data and hypothesis", Acta Psychiatrica Scandinavica, 1966, 42:125-52. 8. Chao I.T.( 1987): "Food incompatability as a major cause of chronic arthritis of different forms." Annals of Allergy 1981, 47(8):128. 9. Egger J, Carter C, Wilson J, Turner M W, Soothill J F.( 1983): "Is migraine food allergy? A double-blind controlled trial for oligo-antigenic diet treatment." Lancet;1983 ii :865-869. 10. Cordain, L (1999): "Cereal Grains: humanity’s double-edged sword". World Review of Nutrition and Dietetics, Vol 84, 19-73. 11. Simopoulos, A P, (1990): "Genetics and Nutrition: or what your genes can tell you about nutrition", World Review of Nutrition and Dietetics, 63:25-34. 12. Harman D: Aging: Prospects for further increases in the functional life span. Age 1994;17:119-46. 13. Eaton SB, Shostak M, and Konner M, The Paleolithic Prescription: A program of diet & exercise and a design for living, New York: Harper & Row, 1988:39.