I mange år, har jeg troet, at det skulle være en kamp, at komme af med det overflødige spæklag, jeg fik lagt på som 17-årig.Selvom jeg flere gange har været tilbage på en normalvægt, har det ikke set sådan ud inde i mit hoved, og det, jeg troede skulle være en kamp er fortsat.Endelig har jeg indset, at kiloene, jeg gerne vil af med, er en del af mig selv, og at når jeg kæmper mod overvægten, så kæmper jeg også mod noget af mig selv, og så kan det jo kun blive et nederlag, for uanset hvilken del af mig der vinder, vil der stadig være en del af mig, der har tabt! Derfor har jeg for altid sagt farvel til ordene kæmpe med kiloene - tabe mig - slås med vægten - gå på kur - etc.Jeg har indset, at overvægten har haft et formål, og den har gjort noget for mig. Det er jeg taknemmelig for, og jeg har valgt at sige at den vægt jeg har nu er ok, men at jeg gerne vil veje lidt mindre, at jeg gerne vil reducere min vægt, fordi det vil gøre mit liv noget lettere. Jeg ved godt, at jeg ikke bliver lykkeligere af at veje mindre, men jeg vil få det nemmere ved at fylde mindre. Det bliver nemmere at købe tøj, at bevæge sig i det hele taget, og det vil også være med til at forbedre mit selvværd yderligere.Det er altså nedbrydende at blive kikket efter på gaden, uanset, hvor godt man har det med sig selv, og det er deprimerende altid at ligne en dårligt snøret rullepølse. nå man prøver at smyge sig ned i en smart kjole, i stedet for de sædvanlige cirkustelte.Hvorfor tror fabrikanter for resten at fordi man er blevet tyk, har man også automatisk fået dårlig smag?Og hvorfor skal tøj til store piger koste så meget mere, end en str. 42. Hvis vi regner stofprisen ud, så kan det ikke dreje sig om mange kroner, og alligevel kommer man nemt af med 300.- for en T-shirt og 500.- for en almindelig sommerkjole. Hvorfor????Denne side har intet kommercielt islæt. Jeg skal ikke tjene penge på din overvægt, men derimod fortælle, hvordan jeg og mine ligesindede spiser os til et varigt vægttab, samtidigt med at vi arbejder på det psykiske plan, så vi er parat til at opretholde den slankere model af os selv.På denne måde er det også muligt at tabe sig, hvis man ikke er i stand til at dyrke motion, selvom det selvfølgelig er det optimale.
|